YOGA MIDT HOLD

Hos Yoga Midt i Kibæk tilbyder jeg en række forskellige hold indenfor yoga. Yoga er for alle og du er meget velkommen uanset alder og niveau.

OVERSIGT OVER YOGAHOLD

TILMELD HOLD HER

Yin Yoga

Yin Yoga er en blid og meditativ yogaform, men det betyder bestemt ikke, at det er kedeligt eller uden udfordringer. Tværtimod.
I Yin yoga er det primære fokus at strække og smidiggøre kroppens fascia/bindevæv og led, hvilket er et fantastisk supplement til andre yogaformer, hvor der primært arbejdes med musklerne. En Yin-klasse består primært af passive stillinger, som holdes i længere tid, så der er tid til at lade tyngdekraften arbejde og smelte ind i stillingerne og oplevelsen.

Forløb over 10 uger (10 gange) 950 kr.

Restorativ Yoga

Dette hold er for dig, som trænger til at blive genopladt. Restorativ Yoga skaber balance i nervesystemet og virker terapeutisk og healende på krop og sind. De restorative stillinger er fantastiske redskaber mod symptomer på et overbelastet nervesystem, såsom stress, angst, søvnløshed, forhøjet blodtryk og muskelspændinger.
I de restorative stillinger strækkes kroppen blidt og nænsomt, mens den er støttet op af yogaudstyr som pøller, tæpper, bælter og klodser for at minimere muskelspændinger og give en følelse af berøring.


Vi bruger hele timen igennem, et uldunderlag, så du bliver kranset ind i varme.
Glæd dig til at mærke hvad Restorativ Yoga gør for din krop og dit nervesystem. Du vil ikke fortryde det. Her får du en velfortjent pause og bliver genopladt uden krav eller hensyn til verden omkring dig.
Restorativ yoga handler ikke om styrke og stræk, men om at skabe ro og balance i kroppen.
Afsluttes med en dejlig lang.


Forløb over 10 uger (10 gange) 950 kr.

Yoga for Mænd

Er du klar til at prøve noget nyt og udfordrende? Er du klar til at styrke dine arme, ben, mave og ryg, og på egen krop mærke, hvorfor yoga pt. er verdens hurtigst voksende træningsform? Så hop med på dette lukkede yogahold KUN for mænd.
Yogasalen er i dette tidsrum lukket for kvinderne og jeg åbner salen for nysgerrige mænd, som ønsker at prøve kræfter med de udfordrende og styrkende stillinger.
Klassen bygges op med åndedrætsøvelser og solhilsner efterfuldt af forskellige klassiske hatha-stillinger.
Afsluttes med en dejlig afspænding.


Forløb over 10 uger (10 gange) 950 kr.

Hatha Yoga

I Hatha Yoga kombineres det bedste fra den klassiske Hatha Yoga og den moderne Hatha Yoga. Klasserne består af en indledende afspænding efterfulgt af åndedrætsarbejde, solhilsner og et mix af stående og siddende yogastillinger.
Afsluttes med en dejlig afspænding.


Forløb over 10 uger (10 gange) 950 kr.

Ryghold

Tekst kommer om ryghold.

Forløb over 10 uger (10 gange) 950 kr.

MFR Yoga

En yogaform, hvor vi arbejder med kroppens triggerpunkter. Det kan være bolde vi masserer rundt på kroppen for at løsne spændinger omkring muskler og bindevæv.


Forløb over 10 uger (10 gange) 950 kr.

Hot Yoga

Intens yoga i mit opvarmede studie. Yogaen foregår i varmt og fugtigt klima, for at skabe fleksibilitet i din krop. De infrarøde varmelamper trænger dybt ind i din krop og giver dig varme indefra. Hot Yoga er tilpasset forskellige niveauer, så du kan være med uanset om du er begynder eller erfaren til yoga.


Hot Yoga øger blodcirkulation, styrker immunforsvaret, udskiller kroppens affaldsstoffer, lindrer smerter.
Afsluttes med kølig klud på panden og frosne vindruer


Forløb over 10 uger (10 gange) 950 kr.